Det digitale terapirum

Til dagligt samarbejder jeg med We.Care, der tilbyder online psykologhjælp. Forskning inden for området viser, at online terapi har god effekt til visse målgrupper, og vi finder sammen ud af, hvad der er bedst for dig, når du kontakter mig. Det er min erfaring, at jeg yder en tydelig og målrettet behandling og rådgivning. Mine klienter har beskrevet, at de har været positivt overrasket over mødeformen og indholdet af samtalerne. Desuden har vi lettere kunnet tilpasse forløbene til klientens hverdag, når kørsel og lokation får mindre betydning for fremmøde.

 

Mødeformer

  • Videokonsultation: Jeg anvender en sikret forbindelse til afholdelse af samtaler. Jeg indkalder jer via jeres e-mailadresse ved at sende jer et link til en sikker, digital platform.
  • Telefonrådgivning: I udvalgte forløb tilbydes telefonterapi, som jeg har erfaring med såvel. Vi aftaler nærmere, når du kontakter mig.
  • Skriftlig terapi er muligt ud fra udvalgte problemstillinger.

 

Vær gerne opmærksom på følgende, når vi holder et online møde:

  1. Vær i god tid – så den tekniske opsætning fungerer
  2. Sid gerne uforstyrret – lukkede vinduer og døre ud til vej, elektronik og radio slukkes eller sættes på lydløs. Det anbefales, at du sætter din smartphone på flytilstand for at beskytte personfølsomme dat
  3. Husk at slå video- og lydfunktionen til. Du kan med fordel bedre lyden ved brug af høretelefoner
  4. Når I deltager to personer, anbefales det, at I sidder ved den samme skærm. Kontakt mig forud for samtalen, hvis der opstår et behov for flere deltagere.
  5. Såfremt jeg vælger at præsentere modeller, fremsendes det materialet efter vores samtale